Back
Schmallenberg/Sathuperi/Douglas/Shamonda
Home
Kort om sygdommen
Schmallenberg, Sathuperi, Douglas og Shamonda er alle vektorbårne vira hos drøvtyggere. De er alle enkeltstrengede RNA virus delt i tre segmenter.
Alle fire virus hører til slægten Orthobunyavirus under familien Bunyaviridae i Simbugruppen.
Shamonda virus er hidtil anset for at være nært beslægtet med Peaton og Sango og derfor samlet i virus-arten 'Shamonda'.
Imidlertid viser de seneste gen-analyser fra 2012 at Shamonda mere ligner Sathuperi og Douglas samt den nye Schmallenberg og
derfor bør alle fire henregnes til virus-arten 'Sathuperi'. Douglas og Sathuperi er meget ens.
Schmallenberg virus er enten en ny kombination af segmenter fra de tre andre vira, eller også er der Shamonda, som er en ny kombination af de øvrige.
De fire virus er under alle omstændigheder nært beslægtet.
Schmallenberg blev for første gang identificeret i Tyskland 2011 og nåede samme år over den danske grænse i et udbrud der udviklede sig til
en af de største husdyrepidemier i Europa i nyere tid.
Sathuperi blev opdaget i Indien i 1957. Er fundet i Nigeria i 1970erne herefter ikke isoleret i 30 år.
Genfundet tilfældigt i Japan i 1999, men forsvundet siden 2000. Ikke forbundet med klinisk sygdomm.
Douglas virus ligner meget Sathuperi, men er fra det nordlige og østlige Australien, og ikke associeret med klinisk sygdom.
Shamondo har samme udbredelse som Sathuperi og blev opdaget i Nigeria i 1960'erne. Først blev shamondo fundet i kvægblod senere i 1970erne i mitter.
Men derefter blev Shamondo først set igen i 2002 i Japan.
Ingen af disse vira er anmeldepligtige, og der er ingen handelsrestriktioner inden for EU.