Risiko for smittespredning i danmark
I 2008 gav OIE epizootisk hæmorrhagi status af ’emerging disease’. Primært fordi sygdommen i 2006 spredte sig til Marokko, Algeriet, Tunesien og Israel,
der ikke tidligere har været inficerede. Middelhavsområdet er ramt af mindst 2 forskellige serotyper og morbiditeten har været større end i endemiske områder.
Også i Nordamerika spreder epizootisk hæmorrhagi sig. Situationen minder derfor om starten på udbruddet af bluetongue i Europa omkring år 2000.
Også udbruddet af Schmallenberg i Nordeuropa 2011, viser at det historiske fravær af epizootisk hæmorrhagi i Europa ikke længere et afgørende argument for,
at infektionen ikke også vil kunne introduceres og spredes i Danmark.
Smitte af kvæg og hjorte og eventuelt får i Danmark kan ske ved at en eller flere infektiøse mitter introduceres til Danmark uden at danske mitter inficeres
(kun importeret vektorsmitte) eller ved at danske vektorer inficeres og derefter spreder smitten (lokal vektorsmitte).
For at en introduceret vektor skal kunne smitte i Danmark kræves kun at vejret tillader mitten at holde sig i live og lokalisere og bide nye værter.
Hvis temperaturen er over frysepunktet er der således en risiko for smitte udendørs.
Mitter importeret i fx trailere direkte til en frostfri stald vil kunne smitte året rundt.
Udbrud der alene skyldes importerede vektorer vil sandsynligvis være begrænset til en eller to smittede dyr nær lufthavne, havne eller faciliteter,
der ompakker importerede varer særligt blomster, frugt og grønt fra Mellemøsten.
Risikoen for at danske vektorer kan viderebringe smitte er helt styret af meteorologiske faktorer og miljøfaktorer.
Derfor er risikoen for smittespredning størst de steder og de perioder, hvor der er mange vektorer og temperaturerne er høje.
Omvendt er lokal smittespredning slet ikke mulig i perioder uden vektorer,
eller hvor temperaturerne er så lave at virus ikke når at udvikles i løbet af mitternes levetid.
For at en introduktion kan føre til et større udbrud skal meteorologiske betingelser og miljøforhold muliggøre
at hver smittet vært smitter mere end én ny vært (R0 > 1) i den periode værten er smitsom for mitter.
Disse betingelser vil kun være til stede i korte perioder om året og måske endda kun i enkelte år,
hvor der er mange vektorer og vejret er særligt varmt.
Men EHD findes så langt nord i Nordamerika som i det vestlige Canada, det er derfor sandsynligt at klimaet i Danmark vil kunne tillade spredning af
EHD såfremt der er en passende vektor. Det vides ikke hvilke danske mittearter, der eventuelt vil kunne overføre virus.
Tætheden af hjortevildt i Danmark er meget høj. Det er derfor muligt at særlige EHD stammer, der primært rammer vildt også vil kunne spredes
i forbindelse med en introduktion. Flere vilde hjortearter fra England blev viræmiske efter eksperimentel infektion.
EHD er en af de mest betydende vildtsygdomme i USA.