Back

Epizootisk hæmorrhagi

Home

Kort om sygdommen

Epizootisk hæmorrhagi (EHD) fra det engelske ’Epizootic Hemorrhagic Disease’ også kaldet ’Black tongue’. Nogle stammer er kendt som ’Ibaraki’.

EHD er en dobbelt strenget RNA virus i familien Reoviridae, slægten Orbivirus. Beslægtet med Bluetongue, Afrikansk Hestepest og Equine Encephalosis.

Antallet af serotyper er usikkert, men der er formodentligt 7 til 10 serotyper. Ibaraki virus er formodentlig en stamme af EHDV-2. Nogle serotyper forårsager høj morbiditet og mortalitet i nogle hjortearter (virginia hjort). Store udbrud kan reducere bestandene betydeligt (heraf navnet ’epizootic’). Andre serotyper (fx Ibaraki) forårsager høj morbiditet i kvæg.

Vektorbåren virus hos hjorte og kvæg. Nogle serotyper kan skabe store epidemier i hjorte eller kvæg.

EHD er en ’Emerging disease’. EHD breder sig i Middelhavsområdet. Det er muligt at sygdommen vil kunne spredes i Danmark med et forløb som bluetongue og schmallenberg.

Ingen vaccine er tilgængelig i Danmark.

Sygdommen er anmeldepligtig.

Der er en østlig gruppe stammer i Asien og Australien og en vestlig gruppe i Afrika, Mellemøsten og Amerika. Der er set sygdom i Amerika, Australien, Afrika og Asien.

Tilbage