Kontrol
Smitterisikoen for vektorbårne sygdomme er helt styret af meteorologiske faktorer og miljøfaktorer.
Derfor er behovet for forebyggelse størst de steder og de perioder der er mange vektorer og temperaturerne er høje.
Omvendt kan kontrol være overflødig i perioder med lavt smitte potentiale.
• Der er ingen vaccine.
• Nedslåning af heste, muldyr, æsler er ikke oplagt da sygdommen har lav sygelighed og dødelighed.
• Hurtig diagnostik og efterfølgende nedslåning eller isolering af alle positive dyr fra vektorkontakt for at reducere den infektiøse periode (vær opmærksom på at en andel af hestene og nok alle muldyr og æsler ikke viser klinik).
• Udsætning af kvæg på marker nær smittede heste, vil absorbere en andel af de infektiøse bid. Et særligt problem for vektorbårne sygdomme.
• Stop flytning af dyr (men effekten er begrænset fordi mitter flyver rundt). Et særligt problem for vektorbårne sygdomme.
• 'Poor on' repellenter og insekticider kan reducere vektorkontakt væsentligt. Et særligt problem for vektorbårne sygdomme.
• Indtagning på stald kan reducere vektorkontakt væsentligt (bideraten er størst først på aftenen, sidst på natten, ved lav vindhastighed, i overskyet vejr og i skygge). Et særligt problem for vektorbårne sygdomme.
• Stikfluer kan måske overføre virus mekanisk (dette eliminerer inkubationstiden i vektorer). Mekaniske vektorer bør derfor bekæmpes i risikoperioder.
• Sprøjtning af stalde er muligt, sprøjtning af udendørs arealer er vanskeligt.