Back

Bluetongue og Toggenburg

Home

Risiko for smittespredning i danmark

For at en introduceret vektor skal kunne smitte i Danmark kræves kun at vejret tillader mitten at holde sig i live længe nok til at lokalisere en vært. Hvis temperaturen er over frysepunktet eller en inficeret mitte indføres i en frostfri stald er der således risiko for smitte til besætningen. Det var formodentlig det der skete, da et får og en ko blev smittet sent i 2007 sandsynligvis fra inficerede mitter, der var transporteret med vinden til Lolland og Ærø. Ingen andre dyr i de to besætninger serokonverterede efterfølgende.

Lokal spredning i Danmark forudsætter, at der er egnede mitter og varme nok til virusudviklingen i vektorerne. Serotype 8 blev effektivt spredt i Danmark i 2008. Mitter i obsoletusgruppen er udemærkede vektorer for serotype 8. Også serotype 1 blev effektivt spredt af obsoletusgruppen i Frankrig. Yderligere 2 vacine-relaterede serotyper af bluetongue blev observeret i et meget begrænset område i Holland i forbindelse med serotype 8 udbruddet, det tyder igen på at nordeuropæiske mitterarter udemærket kan være vektorer for flere serotyper af bluetongue, Toggenburg og også Schmallenberg virus.

Risikoen for lokal smitte givet en introduktion til Danmark forår, sommer og efterår må derfor anses for høj. Det understøttes af smittespredningsmodeller, der indikere at store udbrud i Nordeuropa er sandsynlige. Det er derfor overraskende at disse udbrud i Nordeuropa ikke er set tidligere.

Tilbage