Symptomer
Infektion med bluetongue er oftest subklinisk. Men særligt får kan blive alvorligt syge, afhængigt af virusstammen og værtsracen.
I syge dyr ses typisk ses feber, savlen, nedtrykthed og åndedrætsbesvær. Der ses ofte hævelse i ansigtet og læber og tungen kan svulme op blive blå og hænge ud af munden.
Morbiditeten kan nærme sig 100 %, mens mortaliteten i særligt følsomme racer af får i værste fald kan nå op på 70 %, men oftest kun er nogle få procent.
Hvis drægtige får smittes ses ofte aborter eller lammene fødes med skader på centralnervesystemet.
Morbiditet i kvæg er generelt lav med let feber og uden mortalitet. Ved serotype 8 udbruddet i Nordeuropa sås dog betydelig morbiditet i flere besætninger og nedsat mælkeydelse.
Hvis drægtige køer smittes er der risiko for at de føder kalve med væskefyldte hulrum i hjernen.
Toggenburg virus kendes kun fra subkliniske infektioner. Men vores viden og Toggenburg er meget sparsom.